Hvornår giver testosterontilskud mening – og hvornår gør det ikke?
Og hvorfor individuel monitorering er afgørende.
Da Manu Sareen arbejdede med bogen Overgangen, mænd ikke taler om, stødte han på to faglige perspektiver, der peger i samme retning – men fra hver deres vinkel.
Læge Søs Wollesen, som arbejder med overgangsalder hos både mænd og kvinder.
Og Funktionel mediciner Ulrik Hjerpsted, som arbejder med hormoner, livsstil og kroppens samlede balance.
Fælles for dem er:
- Testosteron er ikke noget, du bare skal tage. Det er noget, du skal forstå.
- Testosteron skal testes korrekt – for testosteron er ikke bare testosteron.
- Selvmedicinering er problematisk og kan i værste fald øge risikoen for udvikling af prostatakræft.
Det rejser nogle afgørende spørgsmål:
Hvornår giver testosteron egentlig mening? Hvornår gør det ikke? Og hvorfor er monitorering så afgørende?
Hvornår giver testosterontilskud mening?
Der findes situationer, hvor testosteronbehandling kan være relevant.
Det skal ikke ses som en optimering.
Men som en behandling, der løbende bliver monitoreret for den enkelte.
Det gælder typisk, når:
- Testosteronniveauet er dokumenteret lavt, og en livsstilsændring over fx 3 uger ikke har givet en brugbar udvikling.
- Symptomer som lav energi, manglende drive og nedsat sexlyst står i vejen for, at klienten selv kan flytte sig.
Ulrik Hjerpsted beskriver, at han i de tilfælde, hvor behandlingen er rigtig og timet korrekt:
“Jeg redder så at sige en mands liv”
Fordi en målrettet indsats kan få en mand fra passivitet og stagnation til igen at opleve energi, livsglæde og lyst til at være i livet.
Men det afgørende er rækkefølgen. Først skal der ses på:
- Fordøjelsen
- Søvnen
- Kosten
- Træningen
- Stressreduktion
Derefter – og kun hvis det er nødvendigt – kan et testosterontilskud komme på tale.
Det er ikke en genvej.
Det er en justering.
Hvornår giver testosterontilskud ikke mening?
Det er her, de fleste tager fejl.
For mange starter med testosteron, frem for at prøve at forstå, hvad kroppen faktisk forsøger at fortælle.
De taler måske med en ven, der har fået mere energi, større drive, fået sin sexlyst tilbage og mindre fedt omkring maven.
De tænker: Det er flere af de ting, jeg også kæmper med – og min læge siger, at jeg intet fejler. Nu tester jeg det lige af.
Men i rigtig mange tilfælde er det ikke “bare” en mangel på testosteron.
Det er en konsekvens af deres livsstil og biologi, der langsomt er kommet ud af balance.
Kroppen er blevet presset over tid.
Ulrik Hjerpsted beskriver, at han ofte ser mænd, hvor bedre søvn, mere bevægelse og den rigtige kost på bare tre uger kan gøre en verden til forskel.
For et højt indtag af kulhydrater, for lidt søvn og for meget stress kan sænke testosteronniveauet markant.
Søs Wollesen peger på en anden udfordring:
De produkter, du kan købe online til selvmedicinering med testosteron, ved du ikke, hvad indeholder. Derfor vil hun kraftigt fraråde det. Wollesen udtaler:
“Jeg ville anbefale dig en stærk multivitamin, mælkesyrebakterier, magnesium og høje doser af omega-3.
Afhængig af dine symptomer kunne jeg finde på at give dig noget, der hedder vild yamsrod, som er en progesteron-simulator. Det er et naturligt antidepressivum, hjælper tarmen og er naturligt vanddrivende.”
Hvorfor individuel monitorering er afgørende
En af de største misforståelser er at kigge på det totale testosteron alene.
Som Ulrik Hjerpsted forklarer, er det det frie testosteron, der er biologisk aktivt – og som afgør, hvordan du faktisk har det.
Du kan godt ligge “normalt” på papiret – og stadig have symptomer.
Derfor kræver en reel vurdering:
- Flere målinger
- Indsigt i binding (SHBG)
- Individuel afvejning
- Løbende opfølgning
Og ikke mindst: et sikkerhedsnet.
For hvis testosteronniveauet bliver for højt, ændrer risikobilledet sig.
Der er en sammenhæng mellem meget høje testosteronniveauer og udvikling af prostatacancer. Derfor måles blandt andet PSA løbende i klinisk praksis.
Og det her er ikke noget, du selv kan vurdere.
For testosteron er ikke et statisk tal.
Det er et dynamisk hormon, der påvirkes af:
- Søvn
- Stress
- Relationer
- Kost
- Træning
Og derfor er det ikke nok at få målt det én gang eller som et isoleret tal, som en almenpraktiserende læge typisk kunne finde på. Her skal du selv være vågen.
Det, de fleste overser
Det, mange forsøger at løse med testosteron, er ofte noget andet. En følelse af:
- At være flad
- At være koblet af
- At have mistet retning
Men det er symptomer.
Ikke nødvendigvis et hormonproblem isoleret set.
Og når kroppen kommer i balance, kan det ændre sig meget hurtigt. Hjerpsted ser ofte resultater allerede efter 3 uger, hvor hans klienter oplever:
- Mere energi
- Bedre søvn
- Øget sexlyst
- Mindre fedt omkring maven
Ikke fordi de har fået testosteron.
Men fordi kroppen igen begynder at producere og bruge det rigtigt.
Stop før du handler
Det er fristende at gøre noget hurtigt.
Især når kroppen begynder at føles anderledes.
Men testosteron er ikke et quickfix.
Det er en del af en fin biologisk balance.
Og hvis du forsøger at regulere den udefra, uden at forstå den indefra, risikerer du at gøre mere skade end gavn.
Det, det i virkeligheden handler om
Du behøver ikke nødvendigvis mere testosteron.
Du har brug for en krop, der kan producere og bruge det rigtigt.
Og det starter ikke med et tilskud.
Det starter med forståelse.
Det er ikke udelukket, at et testosterontilskud kan være lige det, du har brug for, for at bryde en negativ spiral og få energien tilbage til at komme i gang med at træne og tage bedre valg for dig selv.
Men det kræver, at det sker i samarbejde med en fagperson, der kan måle og følge, hvordan det påvirker din krop – så den arbejder med dig og ikke over tid imod dig.